Bavaria Original



Flot farve og stort skum (i hvert fald for en ikke-hvedeøl). Let duft af abrikos og korn. Frisk og perlende på tungen med en rimelig stabil kulsyre. Smag af pære, citrus, bitter-sød humle og lys karamel, så den ligger i den mørk-maltede ende for en pilsnertype. Måske lidt tam i eftersmagen. Gør sig bedst meget kold og direkte fra flasken eller dåsen, da der ellers godt kan fremtræde nogle ikke så øl-agtige smagsnuancer (måske fra af-alkoholiseringsprocessen).


Der er ret delte meninger om denne blandt ølsmagere, men efter min mening overgår den i smag og fylde mange discount classic’ere med alkohol. Tilmed meget billig og uden aromatilsætninger.


"One of the best beers we sell" ifølge www.alcoholfree.co.uk

Bedømmelse 7/10 - alc. 0,0%
Ca. 25,- kr. for 6 stk. 33cl. i Coop butikker






Ingen kommentarer:

Friske og sunde alternativer - meningen med denne blog

De alkoholfrie øl fortjener efter min opfattelse at blive bedømt for sig selv, fordi man ofte vælger alkoholfri som et alternativ... A f fo...